Litteraturhistorie på museet

Af etnolog og cand.mag. Sille Radoor Larsen og formidlingschef v. Museum Salling Steen Chr. Steensen

Hvorfor skal elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser også introduceres til litteraturhistorien af de kulturhistoriske museer?

Det korte svar er, at gymnasier og museer har noget til fælles. Begge bidrager til unges uddannelse og identitetsdannelse. Mens undervisere er specialister i at kombinere fagfaglig og didaktisk viden, er museerne både videnscentre og uformelle læringsmiljøer, der med afsæt i deres stedbestemte ekspertviden kan sætte forfatterne ind i nye sammenhænge. Samarbejdet mellem underviser og museum gør det muligt at koble fagenes teorier og praksis sammen med historiske erfaringer og fysiske steder, og det giver nye muligheder i undervisningen.
 

Forfattere og museer

Forfattere har i årtier været en del af de statsanerkendte kulturhistoriske museers arbejdsområde. Fokus har været på indsamling af genstande, breve, fotos og beretninger, som skulle give indsigt i forfatterskabet og de relationer, forfatteren indgik i.

Når materialet blev sat ind i en udstillingssammenhæng, førte det ofte til en dyrkelse af forfatteren. Arbejdsværelser blev rekonstrueret og personlige genstande vist frem i mindestuer. Der var tale om en formidlingsform som indbød til stille andægtighed og som i høj grad var afhængig af de besøgendes forhåndsviden og referenceramme. I dag kan museernes formidling af forfattere imidlertid andet og meget mere.

I det museale rum kombineres fysiske steder med materielkultur og skriftlige og mundtlige kilder. Ved at inddrage museerne i undervisningsforløb, giver det en enestående mulighed for at komme tæt på steder og personer i såvel fortid som nutid. For såvel undervisere og museerne gælder det om at udnytte de fælles rammer til at skabe undervisning, som fører til indsigt og bidrager til refleksion.

Jeppe Aakjærs Jenle	Thøger Larsens museum	Buchholz' hus

J. P. Jacobsens fødehjem	Johannes V. Jensens museum	Sandemoses hus i Nykøbing M

Det museale rum

Statsanerkendte kulturhistoriske museer er videnscentre som indsamler, registrerer, bevarer, forsker og formidler i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Museerne har til opgave at aktualisere viden om kulturarven og gøre deres viden tilgængelig og vedkommende. Et museum er dermed ikke bare en bygning, men et musealt rum, hvor viden hele tiden udfordres, skabes og formidles.

PROVINS OG KØBENHAVN

Museernes opgave som videnscentre og formidlere suppleres af opgaven som fora for refleksion og debat om kulturhistorien i et forandringsperspektiv. Historien aktualiseres bl.a. ved at perspektivere til nutiden.

Et centralt kulturelt og samfundsmæssigt tema er  udkantsproblematikken. På hvilke måder kan vi tale om provins eller udkant, når det gælder f.eks. Limfjiordslitteraturen?

Dan Ringgaard reflekterer her over forholdet "Provins og København" i lyset af limfjordsforfatternes betydning.