Af Jens B. Lauritsen

Naturalisme som skrivestil

Med inspiration fra naturvidenskaben begynder forfatterne at beskrive livet og virkeligheden på en næsten naturvidenskabelig måde. Dette kommer bl.a. til udtryk i en masse detaljer i beskrivelsen af et miljø eller en person. I starten af J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe (1876) beskrives hovedpersonen, den unge Marie, med et væld af detaljer i farver, nuancer og former. Efter en beskrivelse af Maries krop og hendes måde at gå på zoomer forfatteren ind på Maries ansigt:

Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn.

Der er en slags fotografisk bevidsthed over J.P. Jacobsens persontegning her. Han ønsker at formidle et helt nøjagtigt billede af Marie. Man aner videnskabsmandens måde at beskrive en genstand på.

Øvelse i tekstlæsning:

Jacobsen, der som bekendt er naturvidenskabsmand og som oversatte Darwins værker til dansk, er præget af den naturvidenskabelige skrivemåde. Men han er også præget af en mere poetisk sprogtone, når han beskriver botaniske fænomener. Nedenstående tekstuddrag af Stefan Kjerkegaard, hentet fra J. P. Jacobsen Selskabets skriftserie Jacobseniana (nr. 3, 2008). 
Her kan man studere forskellen på J. P. Jacobsens beskrivelse af haveplanten Arum Italica, med en tilsvarende nutidig lærebog i botanik. 
Diskuter hvilken betydning det kan have, at der ikke var billeder knyttet til J. P. Jacobsens tekst.

Når hunblomsterne springer ud, fremkommer der en kraftig ådselagtig lugt og samtidig stiger temperaturen. Dette lokker små insekter som fx sommerfuglemyg ned i hylsterbladets indre, hvor hunblomsterne udskiller nektardråber, og de golde blomster forhindrer insekterne i at flyve bort. Dagen efter kan hunblomsterne ikke bestøves, hanblomsternes støvknapper åbner sig, og samtidig visner de golde blomster, så insekterne kan slippe ud. (Signe Frederiksen et al.: De højere planters evolution og klassifikation, København 1997, s. 289)

Herefter Jacobsen, der beskriver den samme proces sådan her:

Nu forestille vi os vor Arum, lige udsprungen, staaende ved en Bæk. Luften vrimler af Insekter, der snart bemærker den store gule Blomst, og snart flyve de nærmere for at see, om den indeholder nogen Næring for dem. Den varme, fedtede Kølle forekommer dem tiltalende og de sætte sig paa den; men nede fra Svøbets Dyb stiger der en lokkende amoniakagtig Duft op til dem, - de maa længere ned, de nedadbøiede Børster, der spærre Veien, give let efter, og vore Insekter see nu, siddende paa de umodne Hanblomster, Hunblomsterne med udviklede Ar rede til Befrugtning. Insekterne løbe lidt om imellem dem; dog, da der ikke synes at være andet end Duft, længes de snart efter at komme op igjen. Det bliver imidlertid ved Længslen; thi de golde Børster, der saa villigt vege til Side ved Tryk ovenfra, modstaae enhver Anstrengelse nedenfra, og Insekterne ere indespærrede. (Samlede Værker, Bd. 5,s.128-129)

Øvelse i personbeskrivelse:

Personbeskrivelse kan bestå af:

1. 
Ydre beskrivelse. Hvordan ser personen ud = direkte beskrivelse. 
Replikker og handlinger, som kan høres og ses, (ydre synsvinkel) kan sige noget indirekte om personen.

2. Indre beskrivelse: Hvordan er personen? Det kan vi få direkte at vide, men også her kan det fortælles indirekte, f.eks. ved at høre om personens tanker, ønsker og handlinger.
   

Opgave:
 Afsøg i en af novellerne Mogens eller Et skud i tågen en af hovedpersonerne og se om du kan lave en analyse af J. P. Jacobsens måde at beskrive personen.

Arbejdsspørgsmål til Et skud i tågen:

(Hent teksten her)

1. Giv en overskrift til de vigtigste afsnit.
   
   
2. Find et afsnit med udpræget beskrivende fortællemåde.
   
   
3. Hvad sker der da Henning og Niels er på jagt? Hvordan har Henning det, og hvordan reagerer han?
   
   
4. Hvad sker der efter begravelsen?
   
   
5. Hvad sker der for Henning i Slesvig hos onkelen, der er tømmerhandler?
   
   
6. Hvad sker der mellem Henning og Agathe og Agathes mand (Klavsen)? Hvordan er deres relation, og hvad er det, Henning efterhånden får gjort?
   
   
7. Beskriv mødet mellem Henning og Agathe, da hun beder om hjælp? Hvad er det, hun beder ham om?
   
   
8. Hvilke tanker går der igennem Hennings hoved, da han sidder ved Agathes kiste?
   
   
9. Hvad sker der med Henning, da han farer vild i tågen til sidst? Hvad gør ham bange?
   
   
10. I historien er der en del eksempler på den hvide farve, som optræder både direkte og indirekte. Undersøg hvad det er der forbindes med dette hvide gennem historien.
    
    
11. Diskuter i hvordan Henning er præget af sin natur (arv) og af forholdene under opvæksten (miljø).
    
    
12. Hvordan og i hvor høj grad ser vi det moderne gennembruds temaer i denne tekst?

Skriveøvelse: 


1. Skriv som J.P. Jacobsen: Interiør eller naturbeskrivelse. Gå evt. ned til vandet, i skoven, parken og skriv. 
Se tekstudsnit fra f.eks. Et skud i tågen s. 1.
   
   
2. Læg mærke til alle sanseregistreringer, lys, farve, form, duft, lyd, vejret, osv. Få skrevet så lange sætninger at du får flere iagttagelser indflettet mellem hvert punktum. Skab variation i dine sætninger.
   
   
3. Naturbeskrivelser og ydre personbeskrivelser kan danne udgangspunkt for en male/tegneøvelse og kan på denne måde kombineres med billedkunst.  
Opgave: 
Skriv så detaljeret som du skulle forklare det sete til en blind, og lad en anden male efter beskrivelsen.