Af Mette Lund Andersen

Han hed oprindeligt Thøger Underbjerg Larsen. Navnet Underbjerg stammer fra det husmandssted, hvor Thøger Larsen blev født. Det lå nemlig ”under bjerg”, dvs. neden for de meget stejle bakker ned mod Gjellerodde. Thøger Larsen brugte navnet som ung, men slettede det siden.

Barndom og uddannelse

Digteren Thøger Larsen var født på et lille husmandssted på Gjellerodde lige ned til Limfjorden og ikke langt fra Lemvig. Barndomshjemmet var fattigt. Thøger Larsens far var møllebygger og ellers levede familien af de dyr og den jord, som hørte til ejendommen. Som 13-årig kom Thøger Larsen ud at tjene ved landbruget. Han var ikke en helt almindelig tjenestekarl, for når han var ude at vogte får satte han sig ofte i græsset og skrev digte. Senere kom Thøger Larsen på realskolen i Lemvig, men da han var 17 år, døde hans far, og Thøger blev nødt til at opgive sin drøm om at få en videregående uddannelse. I stedet måtte han ud og tjene penge. I tre år var han ansat som huslærer på nogle store gårde ved Viborg og i Vendsyssel. I 1896 kom han tilbage til Lemvig, hvor han fik job som assistent for landinspektør Aaberg. Hans opgave var at hjælpe landinspektøren med at tegne og opmåle kort.

Buste af Thøger Larsen i Lemvig Museums have, udført af stenhugger Torvald Westergaard, Lemvig. Busten er hugget ud i en gammel fortøjningspullert fra Lemvig havn.

Redaktør ved Lemvig Dagblad

Sideløbende med landmålerarbejdet blev Thøger Larsen i 1903 redaktør på Lemvig Dagblad, som var byens radikale avis. Der var ikke noget redaktionslokale, så Thøger Larsen passede redaktørarbejdet fra sit arbejdsværelse. Han var ikke særligt interesseret i det almindelige avisstof, og politik interesserede ham slet ikke. Men redaktørjobbet var en måde at tjene penge på, så han kunne beskæftige sig med de ting, som virkelig interesserede ham. I 1904 beskrev Thøger Larsen sit arbejde i et brev til sin ven Ebbe Kornerup:
Som De ved er jeg Fodermester, Røgter eller hvad det nærmest maa kaldes. Jeg slænger hver Dag den afmaalte Ration af Sladder om Krig, Pest, Drab, Mord, Vold, kvæstede Hoveder, brækkede Ben, Skibbrud m.m. i Nysgerrighedens glubende Gab. Jeg er Forretningsmand. Jeg studerer Nysgerrighedens Gane. Jeg triumferer, naar Rationen er tilberedt, saa den virker. Thi jo bedre dette lykkes mig, desto mere af de sjældne Jordarter Sølv og Guld kan jeg samle mig, skønt mit eget Sind vel egentlig elsker en langt almindeligere Jordart langt højere, en Jordart, som enhver kan få lov at dyrke, som enhver lever af, spytter og pisser paa – Muld.
[Ebbe Kornerup: Thøger Larsen og Breve fra ham. 1928]

Digter og amatørastronom

Thøger Larsen var i 1904 blevet gift med Thyra Paludan, og det har nok været grunden til, at han havde brug for et ekstra job. Det koster jo noget at have en kone! Thyra arbejdede dog hver eftermiddag på Vandbygningsvæsnets kontor i Lemvig. Det var usædvanligt, at en gift kvinde af borgerskabet på den tid havde udearbejde.

Giftermålet havde en god virkning på Thøger Larsens humør og hans lyst til digtningen. Hans nyvundne livsglæde gav sig udslag i en perlerække af udgivelser. I 1904 og 1905 udkom hans første egentlige digtsamlinger, ”Jord” og ”Dagene”, som han selv udgav. De blev godt modtaget af de fleste anmeldere, særlig ved de større aviser og tidsskrifter. Folk i Lemvig vidste næppe at Thøger Larsen var digter, det var ikke mange, som havde læst hans digte. De fleste kendte ham som ”Redaktør Larsen”.
Den næste bog blev ”Det Fjerne” 1907, som blev udgivet på Gyldendals forlag. Efter at Thøger Larsen i 1911 havde sagt sin plads op hos landinspektør Aaberg, kom der fart i skriverierne: ”Bakker og Bølger” i 1912, novellesamlingen ”Fjordbredden” i 1913, afhandlingerne ”Stjerner og Tid” i 1914, digtsamlingen ”Slægternes Træ 1914, og novellesamlingen ”Kværnen” 1915.

Thøger Larsens havde en dyb interesse for astronomi. Denne interesse kom til at gennemsyre hele hans digtning. Her hentede han inspiration og billeder til sine digte om livets og universets kredsløb – menneskets liv, slægternes gang, tidens og tidernes gang, og ”Solsystemets store karrusel”, som han skriver med et muntert billede i et af sine digte. For Thøger Larsen var menneskets liv på jorden en del af et større kredsløb - af slægternes gang og af universet. Solen, månen og planeternes gang spillede derfor en væsentlig rolle i hans digtning. Han nøjedes ikke med at digte om universet, han udforskede det også videnskabeligt på et niveau, som har vakt respekt både i hans samtid og i nutiden.

Thøger Larsen studerer solen gennem sin hjemmelavede kikkert. Illustration fra Bogvennen 1913.

For at kunne udforske månen og andre kloder i himmelrummet videnskabeligt byggede Thøger Larsen selv nogle store månekikkerter. En af dem kan ses på Lemvig Museum. Thøger Larsen byggede også andre instrumenter til sin astronomiske forskning, blandt andet et drejeligt stjernekort, der viser stjernernes stilling på himlen på forskellige årstider. Resultaterne af sine iagttagelser i himmelrummet noterede han i små bøger med sin omhyggelige skrift. Han illustrerede også bøgerne med håndtegnede kort, for eksempel over månens bjerge.
I mange af digtene afspejles de astronomiske interesser, for eksempel i ”Stjernenatten”, hvor digteren beskriver sig selv i rollen som universets iagttager:

Ud i det høje
ser jeg som Trold med et trealens Øje.
Ind i det sorte
vender jeg Blikket, og Nuet er borte.
Straalende Verdnerne slaar mig i Møde.

Frem sig at svinge
ser jeg Saturn med dens Maaner og Ringe.
Verdener vaage
ru i Orions forrygende Taage.
Spindelvæv hænger i Afgrundens Kroge.
 

Jupiter på Planetstien i Lemvig Anlæg. Thøger Larsens store interesse for astronomi har givet inspiration til Planetstien i Lemvig. Det er en model af solsystemet, hvor solen, planeterne og afstandene er formindsket én milliard gange.

 
Arbejdsværelset

I 1907 byggede hr. og fru Larsen et hus i udkanten af byen (på det der i dag hedder Thøger Larsens vej). Huset lå med udsigt over Lemvig sø og med perfekt udsyn til nattehimlen mod sydøst. I sit nye hus kunne Thøger Larsen passe sit arbejde med avisredaktionen, og han kunne sidde i sit arbejdsværelse og studere fjerne sprog, mytologi og astronomi. I det nydelige redaktørhjem har arbejdsværelset været en skummel hule, tilrøget, tæt foret med bøger og papirer, stabler på gulvet, et værksted med lykkeligt rod. Bogsamlingen er sikkert startet i det bedsteborgerlige bogskab med glasdøre, men er siden vokset ud over alle bredder i hastigt sammentømrede bræddereoler.
 

Thøger Larsens arbejdsværelse på Lemvig Museum. Efter Thøger Larsens død i 1928 blev arbejdsværelset flyttet til Lemvig Museum.

Det er et natterum for en digter, der udforskede universet og førte lange samtaler med venner, når fruen var gået i seng. Ikke et rum, hvor en kvindelig hånd fik lov til at rydde op eller støve af. Thøger Larsen var et nattemenneske, og han levede sit sande liv i arbejdsværelset om natten. Her skrev han digte, studerede sprog, tegnede stjernekort og udforskede universet. Om dagen passede han sit job som redaktør og om natten helligede han sig sine mange interesser. Når man ser på, hvor meget han har skrevet og læst kan han ikke have brugt ret mange af døgnets timer til at sove i.
Efter Thøger Larsens død blev arbejdsværelset flyttet til Lemvig Museum og alt kom med, ikke bare møbler og bøger, men også alt rodet, piberne på væggen, de små æsker med farvet glas, lapper og notater. Alt det et menneske gemmer, og som har betydning for én selv, men som let taber betydningen, når man selv er væk, og bliver til noget der kan kasseres.
 

En digter mellem stjerner

Thøger Larsen døde den 29. maj 1928 og blev begravet på Lemvig kirkegård. På gravstenen står de nøgterne biografiske oplysninger om ham og Thyra, der døde i 1961. Som en gravskrift over ham og hans værk kunne man have sat de ord, som digteren Helge Rode skrev til ham på 50-års fødselsdagen:

Paa et lille Stykke Jord
blev hans Himmel mægtig stor.

I geografisk forstand var Thøger Larsens verden ikke stor, men han var langtfra hvad man i litteraturhistorien har kaldt ”hjemstavnsdigter”. For ham var bakkelandet i Tørring Sogn, Limfjordens vand og himlen med solen og månen, der stod op over Kabbels skrænter, dele af at univers, uendeligt udstrakt i tid og rum.

Om sit udgangspunkt i hjemegnen har Thøger Larsens selv udtalt:

Naturen omkring Limfjorden danner Baggrunden for min Digtning. Den Egn, man er født i, vil man jo altid have den dybeste Forbindelse med, og mit Kendskab til min Barndomsegn som min Barndom i det hele har naturligvis haft stor Betydning for min Digtning, men det inderste Liv i den er fællesmenneskeligt. Det ville være det samme, selvom jeg boede et andet Sted.

[Interview i Lemvig Dagblad 3. april 1925, gengivet i Chr.N. Brodersen: Thøger Larsen. En Monografi I. 1942]
 

Mindesten over Thøger Larsen på Gjellerodde. I 1932 blev mindestenen rejst med tekst og motiver, tegnet af maleren Johannes Larsen og hugget af stenhugger Thorwald Westergaard.