Af Mads Stidsen
Det følgende er tænkt som en slags læsenøgle, dvs. et oplæg eller en kickstarter der hjælper dig til at få øje på nogle mønstre i nogle af Thøger Larsens digte. Du kan også finde nogle forslag til hvor og hvordan du kan dykke ind i forfatterskabet og finde de nævnte spor, og der er forslag til hvordan du selv kan arbejde videre med dem.
Hjem = verden
Skal man tegne et kort over de steder som Thøger Larsens liv bredte sig over, kan man nøjes med et meget begrænset udsnit af området omkring Lem Vig. Rent geografisk er det ganske små cirkler som forfatteren bevæger sig i, men ligeså snævert som det fysiske liv tager sig ud, ligeså vidtfavnende er de erkendelsesmæssige steder han når ud i med sin poesi: Forfatterens udgangspunkt er måske nok det hjemlige og det lokale, men poesiens egentlige perspektiv er af en langt større spændvidde, der altså med Larsens egne ord er ”fællesmenneskelig”.
Thøger Larsen har ikke haft brug for at se hele verden og hele menneskeheden med sine egne øjne for alligevel at kunne skrive digte, der omfatter det hele: Hjemme i Lemvig, i det lokale og det nære, har han fundet det grundstof af viden som i hans poesi spændes ud og bliver til en viden om ”alt”.
De fleste digte kickstartes i det hverdagslige: De små cirkler, altså det overskuelige, levede liv, f.eks. hjemme i stuen ved vinduet (”Solskin i en Stue”) eller ude ved kysten (”Stille Midnat”), danner model for nogle langt større cirkler.
Går man ind et vilkårligt sted i forfatterskabet og orienterer sig lidt, vil man hurtigt finde eksempler på undersøgelser af ”det inderste liv”, dvs. nogle af grundelementerne og grundoplevelserne i det at være menneske. Talrige steder møder vi f.eks. beskrivelsen af hvordan det er at stå som menneske og være konfronteret med naturen. Det er naturen omkring Limfjorden og Vesterhavet vi møder; og det er altså en individuel oplevelse som har resulteret i digtet.
Men at Thøger Larsen bruger tid på at nedfælde oplevelsen som tekst, skyldes at der ligger noget alment brugbart i oplevelsen, som læseren vil kunne genkende lidt af, uanset om denne har oplevet Limfjorden eller ej. En russer vil også kunne genkende oplevelsens kerne fordi ”det inderste liv” netop er alment, ikke individuelt. Når digteren går ud i naturen omkring Lemvig og finder inspiration til sine digte, er det en inspiration, der i de bedste digte transformeres fra den ene, konkrete oplevelse til en facon, som enhver læser vil kunne genkende kernen af, uanset om han har været i Lemvig eller ej.
Det at hente inspirationsstof i det lokale og efterfølgende udsætte det for en lyrisk forarbejdning, er beslægtet med det arbejde som biologen laver ved nærstudiet af den enkelte bille: Gennem den enkelte, lokale observation kan han blive klogere på arten i det hele taget, og på det økosystem som den indgår i, og dermed er den individuelle oplevelse gjort alment forståelig og brugbar.
Larsens nærundersøgelser af hjemstavnen er i bund og grund en undersøgelse af de største sammenhænge, vi mennesker kan se os selv som en del af.
Søren Baggesen antyder at der er to ”stemningsmæssige yderpoler” i Larsens lyrik:
[…] tilsammen markerer de hans lyriske univers’ centrum og periferi. Centrummet er hér, det sted hvor han var, herfra rækker digtene mod det yderste kosmos og de første og sidste tider. Thøger Larsens digtning er stedsbundet som han selv var det. Dens landskab og natur er egnen omkring Lemvig, den vestlige Limfjord med dens bakker og strandenge, med vige og høj himmel og med Vesterhavet som nabo. Men det er et landskab som er et sted i verden, et sted på en klode i kredsløb om en stjerne i galaksen, og i Thøger Larsens digtning er det sådan at er man til stede i Lemvig så er man altså til stede i verden […] (Baggesen s. 151-152)
Larsen sætter selv forbindelse mellem hjemstavnsfølelsen og det han kalder en ”verdensfølelse”. De oplevelser som han indsamler i det konkrete liv ved Limfjordens kant, samler han til en slags koncentrat af kosmos.
I de begrænsede hjemlige cirkler omkring Limfjorden findes der for Larsen materiale og inspiration nok til at blive klog på de ubegrænsede cirkler som kosmos, eksistens osv. Han finder belæg for denne naturlige kobling mellem det lokale og det universelle i den nordiske sprogsfære, idet det islandske ”heimr” betyder både ”hjem” og ”verden”. For Thøger Larsen er det lokale ikke provinsielt og begrænsende, det er tværtimod nøglehullet ud mod de store erkendelser.
Vitalismen som idégrundlag / Limfjorden som livskraft
Denne grundlæggende oplevelse af at det enkelte menneske med dets oplevelser og erfaringer står i forbindelse til det universelle, er beslægtet med vitalismen; en af samtidens kulturstrømninger der dyrker idéen om at en livskraft gennemstrømmer naturen.
I periodens billedkunst og litteratur ser man hyppige afbildninger af stærke og sunde mennesker i pagt med naturen; dvs. mennesker som har del i naturens livskraft. Fra omkring 1890 og de efterfølgende årtier dukker sportsklubber, svømmehaller og friluftsbade dukker op i stor stor stil, og sammen med de Olympiske Leges genfødsel i 1896, står de som tegn på denne nye interesse.
Strømningen får hos Thøger Larsen en særlig udformning, som er en selvstændig undersøgelse værd, og hvis man undrer sig over hvordan Larsen kan sidde på sin lille plet ved Limfjorden og digte om kosmos og det fællesmenneskelige uden at skulle langt omkring i verden, skyldes det at landskabet omkring Limfjorden tilbyder den livskraft som forbinder ham med verden.
Larsens variant af vitalismen handler ikke så meget om det enkelte, sunde legeme, som vitalisterne ellers ofte beskæftiger sig med, men snarere om det enkelte individs anpart i den livgivende natur: Hvis vi ser godt efter i ”det inderste liv” – som Larsen gør – så finder vi de kosmologiske rytmer; menneskelivet afgrænses ikke af fødsel og død; vi er resultater såvel som videreformidlere af en større livskraft, som rækker ud over vores egen personlige og lokale horisont (se f.eks. ”Jens Højby” og ”Pan”).
En undersøgelse af vitalismen og dens indflydelse på Larsens forfatterskab, kunne tage udgangspunkt i følgende:
-
Andersen, Lise Præstgaard, ”Henrik Pontoppidans forfatterskab og den tyske vitalisme”.
-
Jalving, Camilla, ”Kropsdyrkelse”, anmeldelse i Berlingske Tidende, 24. maj 2008
-
Oelsner, Gertrud og Gertrud Hvidberg-Hansen (2008), "Livslyst, sundhed, skønhed, styrke i dansk kunst 1890-1940", Fyns Kunstmuseum, Odense Bys Museer, Fuglsang Kunstmuseum
Opgaveforslag
Her følger et par forslag til hvordan du kan arbejde dig ind på Thøger Larsens lyrik i forlængelse af beskrivelserne ovenfor.
Begynd evt. her: ”Vor moder Jord”, ”Vintermorgen”, ”Ved Fjorden”, ”Tordenbygen”, ”Sommermorgen”, ”Solsangen”, ”Jens Højby”, ”Solskin i en Stue”, ”Ved vinduet”. Digtene kan findes her.
Udgangspunkt: Tekstnære analyser
Denne gruppe af opgaver lægger op til traditionelle opgaver som oplæg, litterære artikler eller mindre skriveøvelser.
1. Læsning efter begrebspar. Lav en litterær analyse af et eller flere udvalgte digte med nedenstående begrebspar som analysens omdrejningspunkt.
· ”Heim”: Hjem <-> verden
o Hjemstavnsfølelse Vs. verdensfølelse
o Lokale Vs. Universelle
o Individuelle Vs. Almene
2. Undersøgelse af vitalistiske motiver i forfatterskabet (se litteraturlisten for videre læsning)
3. SRP-niveau: Kobling mellem de to ovenstående fokus, f.eks. med besvarelser af:
· Hvordan spiller Thøger Larsens fascination af ”heimrs” dobbelte betydning sammen med de vitalistiske motiver i digtningen?
Udgangspunkt: Bredere biografisk undersøgelse koblet med tekstlæsning
Thøger Larsens lyrik handler i udstrakt grad det at være placeret et sted, på et tidspunkt, i verdens gang, og det vil være oplagt at udvide et tekstlæsningsforløb med et besøg på forfatterens hjemegn for at forfølge digtenes stedsoplevelser. Et forløb med fokus på ”Hjemstavn – verden” kunne omfatte et besøg i Lemvig med følgende programpunkter: