Af Hanne Dalgaard Sejersen

Udvalgte tekster med arbejdsspørgsmål

At udvælge tekster fra Sandemoses omfangsrige forfatterskab er ikke nogen nem opgave. Alt for mange gode sider kandiderer til at komme med, men et valg må træffes og følgende overordnede retningslinjer har medvirket til udvælgelsen.
Teksterne skal kunne læses som selvstændige stykker med:

1. analyse og tolkning som formål
2. skal til en vis grad repræsentere væsentlige sider ved forfatterskabet
3. skal kunne indgå i forbindelse med historisk periodelæsning
4. skal også kunne vise modernitetstræk og moderne bevidsthed hos forfatteren
5. skal endvidere kunne indgå i opfyldelsen af kravet om læsning af tekster på norsk 

 

Tekster:

Uddrag af Gutten fra Jante samt Tidligt kjente han Janteloven fra En flyktning krysser sitt spor. Tiden, norsk forlag, Oslo 1933.
Uddrag fra romanen September (Det Schønbergske forlag, København 1976)
Uddrag fra romanen Det svundne er en drøm (Forlaget av H. Aschehaug & Co, Oslo 1946)
Dans, dans Roselil; selvstændig skitse fra tekstsamling af samme navn (Forlaget av H. Aschehaug & Co, Oslo 1965)

 

Arbejdsspørgsmål til Gutten fra Jante - hent tekst

1. En væsentlig del af tekstuddraget omhandler stedet og miljøet samt den historiske tid, der huskes tilbage til. Find disse udsagn i teksten og forklar på hvilken måde de fremstår for læseren.
2. En flyktning krysser sitt spor er ganske vist som genre kaldt en roman, men er samtidig en særskilt én af slagsen. Den følger ikke en streng episk udviklingslinje, men består i udstrakt grad af små erindringsskitser, beskrivelser af forholdene i Jante, småhistorier om især skæve og forkrøblede menneskelige relationer, myteagtige gennemskrivninger af konflikter der har med stærke drifter og seksualitet at gøre.
   Påpeg i teksten hvilke genretræk netop dette uddrag rummer.
3. Fortælleren er en 1. persons-fortæller, der ind imellem også taler direkte til læseren. Fortælleren hævder i dette uddrag at veksle mellem den objektive beskrivelse og de subjektivt erindrede episoder. Find forskellene mellem de to fremstillingsformer. Diskuter i den forbindelse forholdet mellem den sproglige rekonstruktion af passerede begivenheder og så de kendsgerninger, der ligger bag. Drøft endvidere om jeg-fortællerens bevidste forholden sig til forskellen mellem objektiv beskrivelse og erindrede episoder garanterer at læseren får ’alt at vide’, som lovet af Espen Arnakke i første kapitel.
4. Den voksne Espen Arnakke beretter om en svunden barndom. Hvordan fremstiller han sig selv som barn. Påvis i teksten de forskellige udsagn om hvordan han oplever og tænker. Vis også hvordan refleksionsevnen udvikles gennem barndommen.
5. Sandemose taler om ’slavens stigmata’ og sammenligner med flygtede straffekolonislaver i  Australien. Hvilke forestillinger om social arv ligger bag? Diskuter hvorvidt han har ret.
6. Gør rede for hvordan børnene ser familiens sociale status, hvordan de opfatter faderen, og hvordan den voksne fortæller i bagklogskabens klare lys gør forholdene klar for læseren.
7. Hvilke politiske holdninger ligger implicit i tekstuddraget?
8. Hvilke litterære virkemidler bruger han til at fremstille familiens oplevelse af Sandness’ gavmildhed.

 

Arbejdsspørgsmål til Tidlig kjente han Janteloven - hent tekst

I begyndelsen og slutningen af det korte kapitel taler fortælleren igen direkte til læseren. Her forudsætter han dennes forsøg på at forstå hans store projekt: At fortælle alt. Og i denne sammenhæng drejer det sig om alt det, der styres af og forårsages af Janteloven.

Han refererer til zoologen, som er ham selv. Hans passionerede interesse for sommerfugle måtte stoppe, da han blev konfirmeret. Byens kollektive normsystem tillod ikke, at den nu konfirmerede og voksne unge mand løb omkring og legede zoolog. Opgaven for fortælleren er at anskueliggøre for læseren, hvor dybt et aftryk jantenormerne har sat på hans reaktionsmønster.

I afslutningen konkluderer han på sin anskuelighedsfortælling, og her refererer han til ’Misery Harbor’. Dette sted, hvor Esben Arnakke dræber John Wakefield, antager efterhånden mytologiske dimensioner i beretningen om flygtningen, der krydser sit spor: se biografidelen.

1. Gør rede for, hvordan man i teksten kan registrere den historiske tid.
2. Undersøg hvor mange statusgrænser, der skal tages hensyn til i den lille og simple forespørgsel.
3. Sammenhold drengen Espen Arnakkes overvejelser med Janteloven og forklar hvordan dens mentalitet bremser alle hans formuleringer.
4. Påvis i teksten den voksne fortællers let ironiske fremstillingsform.
5. Diskuter hvorvidt tekstens konklusion er sand. Gør en opvækst under Jantelovens forskrifter os til potentielle mordere? 

 

Arbejdsspørgsmål til uddrag af September - hent tekst

September er en roman med rigtig mange temaer og problemstillinger. Den er nummer tre i en trilogi om den efterhånden veletablerede koloni, Beaver Coulee, i Canada. Koloniens historie og forskellige personer kan man læse om i Ross Dane og En sømand går i land, fra henholdsvis 1928 og 1931.

Kolonien udgør en ret selvstændig enhed i det store samfund i det nye land Canada, og et af temaerne i romanen er bruddet med det gamle samfunds orden. Et normsystem og et værdisæt kan kun bestå, hvis mange er enige om, HVAD det er som regnes for op og ned. Hvad er de gode og rigtige værdier, og hvad er forkert eller sygt, hvad regnes for truende adfærd i forhold til et mere eller mindre skjult værdisæt? Er der forrædere af de gode skikke og normer? Er der nogle, hvis anderledeshed truer med at opløse en ORDEN, som er afgørende for gruppens tryghed og eksistens. Romanens tematik er gennemsyret af den stive jantelovsformalisme og de muligheder for brud på loven, som livet i det nye land giver. I det fremmede land er man i langt højere grad fritstillet og situationen er flg.:
Vera og Emil samt deres lille dreng, Per, er emigranter fra Norge og har en farm i Beaver Coulee. Hollænderen og ungkarlen Røde Fane får en hed affære med Vera. I tekstuddraget reflekterer onkel Frans over den umulige situation, som Veras utroskab bringer den lille familie i. Frans er selv uhelbredelig syg af vattersot [1] og kan intet stille op.  

1. Find i teksten onkel Frans’ etik og de normer han værdsætter.
2. Opstil ud fra teksten en karakteristik ag hhv. slægtssamfundet og det nye liv, som emigranterne lever.
3. Undersøg hvilket ordvalg Sandemose lader præge Frans’ indre monolog og karakteriser det.
4. Diskuter hvilke moderne træk den nye livsform i nybyggerkolonien rummer samt hvilke livskvaliteter, der efter Frans’ mening mistes ved at flytte fra den kendte sociale og historiske kontekst.
5. Sammenhold disse betragtninger med livet i vores senmoderne samfund.
6. Overvej hvordan tekststykket kunne omskrives til en anden genre, samt hvilke den lettest kunne tilpasses.

 

Arbejdsspørgsmål til Det svundne er en drøm (Juleaften på Cafe Hjørnet)  - hent tekst

I Det svundne er en drøm møder vi John Torson, den hjemvendte nordmand, der rejste til USA og blev rig og ensom. Romanen udgøres af hans dagbog om denne rejse tilbage og det store selvindhentningsprojekt, som den reflekterede nedskrivning ender i.

Han blev drevet til at rejse væk på grund af et ungt og umodent kærlighedsforhold til den utro 15-årige Agnes. Nu vender han tilbage 30 år efter. Han vil gense det gamle land, og senere også genopleve  den svundne passion.  Han møder i et kunstner- og bohememiljø en kvinde, som i den grad ligner Agnes, at alle gamle følelser og drifter vækkes.

John Torson kaster sig ud i mange rystende oplevelser, i jagten på dels den svundne kærlighed, dels sin egen identitet. Det er under afdækningen af sine dybeste bevæggrunde og mørkeste afkroge i sindet, læseren træffer ham denne juleaften, hvor han sidder alene og tegner på en avisside. Han forsøger at trænge igennem sin egen bevidsthed, ind til en kerne som hele tiden viger og ikke lader sig se klart eller definere verbalt. Psykoanalysens redskaber slår ikke til; den rationelle forklaring er ikke finmasket nok til at få hele uhyggen ved fornemmelsen af ’det onde’ med op til bevidsthedsoverfladen:

1. Hvilken ramme har fortælleren valgt for sin juleaften, og hvad siges der om fænomenet ’juleaften’?
2. Gør rede for hans forehavende; hvad er han i færd med?
3. Hvorfor er hans fremstilling bedre egnet til at indfange uhyggeoplevelsen, end en klinisk psykologibog ville være. Undersøg ordvalg og skrivestil.
4. Hvilke forestillingsbilleder om psyken ligger implicit i tekstens måde at beskrive hans tilstand på?
5. Hvorfor medtages historien om hunden Tulla; hvordan fungerer den i forhold til Torsons eget projekt?
6. Hvilken effekt har erindringen om ’det ondes’ bolig på Torson. Hvilke drifter kaldes til live?
7. Diskuter om denne dagbogsoptegnelse siger noget væsentligt om mennesker generelt.
8. Diskuter hvorvidt Sandemoses tekst(er) viser ham som en moderne forfatter. (se evt. Hans Jørgen Schanz’  bestemmelse af modernitetsbegrebet i Modernitet og religion)

 

Arbejdsspørgmål til Dans, dans, Roselil - hent tekst

Dans, dans, Roselil er titelfortællingen i en udgivelse af en række fortællinger og skildringer; tekster der strækker sig over 40 år.

I den korte tekst fortæller den voksne forfatter (fortæller) om nogle tidlige barndomsoplevelser, og som altid hos Sandemose handler det om stærke, indprentede tildragelser, der selv mange år efter står brændt fast i bevidstheden som fortættede øjeblikssansninger. I gengivelsen iblandes mindet en mængde kloge, ironiske, bidske og reflekterende kommentarer, hvilket også er typisk for hele forfatterskabet.

Disse indskud kan synes uvedkommende, men det er de sjældent/aldrig. De er udvidende eksempler, sammenligninger, scenarier, teorier eller lommefilosofiske betragtninger til hovedhistoriens tema. 

1. På hvilken måde introduceres fortællingen for læseren?
2. Et intermezzo om den unge seminarist skydes ind i historien om Rose. Diskuter hvad det har med sagen at gøre.
3. Hvad viser dette indskud om Sandemoses forhold til den herskende boglige lærdom? Hvilke fænomener formår den ikke at indfange?
4. I korte sætninger skildres lykken sammen med Rose samt det afgørende brud med den elskede legekammerat. Forsøg at læse skildringen som en syndefaldsmyte og diskuter evt. hvordan oplevelsen af tabet, samt den efterfølgende udelukkelse kan siges at være et alment fænomen.
5. På hvilken måde bliver oplevelsen til skæbne for fortælleren? Påvis i teksten hvorvidt den skæbne bliver overvundet af tiden, dvs. den voksnes efterrationaliserende refleksioner.
6. Nærlæs de sidste afsnit og analyser ordvalget. Hvorfor ’mindes han i en gylden tåke’ denne dans? Hvorfor vælges titlen ’Dans, dans, Roselil’? Hvilke kvaliteter ved mindet fastholdes af de valgte ords konnotationer? 

 

Angivelse af sidetal:

Tekster:
uddrag af Gutten fra Jante samt Tidligt kjente han Janteloven fra En flyktning krysser sitt spor. (Tiden, norsk forlag, Oslo 1933) s. 12-17 (n. ..i nærheten av.), samt s. 100-103.
Uddrag fra romanen September (Det Schønbergske forlag, København 1976) s. 93 ø. ’Han følte sig…’- 95 n. ’ærgerligt grin på ansigtet’
Uddrag fra romanen Det svundne er en drøm (Forlaget av H. Aschehaug & Co, Oslo 1946) s. 257-259 , sidste ord ’knuse nakken på en katt’.
Dans, dans Roselil; selvstændig skitse fra tekstsamling af samme navn (Forlaget av H. Aschehaug & Co, Oslo 1965) s. 9-11

 

Se interview med Dan Ringgard om Aksel Sandemose og Jante her.

  

---