Anker Gemzøe

Bakhtin, Mikhail M.: Rum, tid og historie – kronotopens former i europæisk litteratur. Klim, Århus 2006. Omfatter ”Tidens og kronotopens former i romanen – essays om historisk poetik” og ”Dannelsesromanen og dens betydning i realismens historie – bidrag til en typologi af romanen”. På dansk ved Harald Hartvig Jepsen. Efterskrift ved Rigmor Kappel Schmidt. Kronotop betyder tids-rum. Et centralt teoretisk og verdenslitterært værk om stedet, rummet og tiden i litteraturen – med en god karakteristik af hjemstavslitteraturens forhold til tiden og stedet. Foruden til efterskriftet kan henvises til min neden for nævnte artikel ”Tid og rum i Bachtins værker.” En videre henvisning for særligt interesserede: Nele Bemong m.fl. (red): Bakhtin’s Theory of the Literary Chronotope: Reflections, Applications, Perspectives. Academia Press, Gent 2010.

Dam, Anders Ehlers: Den vitalistiske strømning i dansk litteratur omkring år 1900. Aarhus Universitetsforlag. Aarhus Universitetsforlag. Den mest omfattende danske behandling af den vitalistiske strømning omkring år 1900 med mange udmærkede eksempler og læsninger. Imidlertid har den intet at sige om Limfjordens rolle i litteraturen. Betydningen af såvel stedet som hele den historiske sammenhæng afvises polemisk ud fra et snævert og ejendommeligt litteratursyn: ”Mine analyser tager udgangspunkt i teksterne selv og afviser at læse værkerne som allegorier på en socialhistorisk eller kulturhistorisk kontekst. Litteraturen ses ikke som objektivationer af ”bagvedliggende” samfundsmæssige forhold, og jeg nærer ingen ambitioner om at ”forklare” værkerne ud fra deres almenhistoriske placering. Den kontekst, der inddrages i mine undersøgelser, er derfor som hovedregel litteratur- og idéhistorisk, det vil sige: intertekstuel. Den vitalistiske strømning ser jeg således som en tekstuel forestillingsform, og det er min principielle holdning, at det er en misforståelse at det centrale i litteraturen, når man forsøger at føre den tilbage til en mere ”oprindelig” virkelighed.” (s. 17f.).

Frandsen, Johannes Nørregaard: ”Det folkelige gennembrud”, in Lise Busk-Jensen m.fl. (red.): Dansk litteraturs historie. Bind 3: 1870-1920. Gyldendal, København 2009. God oversigt med udmærket forståelse af Limfjordsegnens betydning. Johannes Nørregaard Frandsen har skrevet en lang række andre bidrag om provins, herunder Limfjordsegnen, og flere Limfjordsforfattere. 

Kristensen, Sven Møller: Den store generation. Gyldendal, København 1974. Det er stadig et standardværk om Limfjordslitteraturen, det værk, der sammenfatter flest synsvinkler – og tillige inddrager betydningen af andre danske provinsområder. Nogle generaliseringer og vurderinger er dog meget diskutable, og værket er skrevet, før betegnelsen vitalisme fik den centrale placering, det har fået i de senere år.

Mai, Anne-Marie: Hvor litteraturen finder sted I-III. Gyldendal, København 2010. Bind 1: Fra Guds tid til menneskets tid 1000-1800. Bind 2: Længslens tidsaldre 1800-1900. Bind 3: Moderne tider 1900-2010. Et overblik over dansk litteratur med stedet som synsvinkel. Denne synsvinkel giver mange nye belysninger af sted, topos, kronotop og lignende i den danske litteratur. Kapitlet ”Refleksioner om litteraturhistorisk teori og metode” går litteraturteoretisk ind på stedets betydning. Imidlertid er der et meget begrænset udvalg af steder. Limfjordsegnen er ikke på noget sted i værket taget op som et sted af betydning for dansk litteratur. Det store overblik medfører naturligvis fejl. Når ”New York” nu prioriteres som et centralt sted i dansk litteratur, falder det i øjnene, at Johannes V. Jensen hævdes at have besøgt New York første gang under sin jordomrejse 1902-03. Faktisk besøgte han byen første gang i 1896, og et New York-besøg indgår som nævnt i romanen Einar Elkær fra 1898.       

Mai, Anne-Marie og Ringgaard, Dan (red.): Sted. Aarhus Universitetsforlag, Århus 2010. Indgår i serien Moderne litteraturteori. Teoretisk introducerende samling af nyere artikler og tekstuddrag om stedet i litteraturen.

Nørregård-Nielsen, Hans Edvard og Klein, Kirsten: Limfjorden I-II. Stemmer og steder. Gyldendal, København 2011. Stort værk om Limfjordsegnen (alt overvejende den vestlige del), der veksler mellem stedbeskrivelser, personskildringer og erindringer. Fremragende fotografier af Kirsten Klein. De anekdotiske personskildringer omfatter mange Limfjordsmalere og -forfattere. Under en litteraturhistorisk vinkel virker kvaliteten stærkt vekslende, men eksempelvis portrætterne af Jeppe Aakjær og Johannes Buchholtz er tegnet med varme og rummer gode detaljer.    

Nordica. Tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik. Bind 28, 2011. Temanummer om ”Udkantsdanmark”. Heri bl.a. Johannes Nørregaard Frandsen: ”Udkanter som scene”, Astrid Meret Kirkegaard: ”Provinsen som litterær topos. Ida Jessens Hvium-trilogi og Helle Helles Rødby-Puttgarten” og Anders Thyrring Andersen: ”Det tabte land. Hjemegn, længsel og digtning hos Johannes V. Jensen”.

Ringgard, Dan: Stedssans. Aarhus Universitetsforlag, Århus 2010. En omfattende og velskrevet introduktion til stedets aktuelle litterære betydning, spækket med teoretiske henvisninger. Synsvinklen er imidlertid begrænset til den rejsende, turisten, nomaden og deres strøm af møder med fremmede steder i den (post)moderne globaliserede tidsalder. Stedet som hjemstavn i almindelighed er ikke taget op, og relevansen af en sådan vinkel på stedet synes nærmest at blive afvist i et af de indledende kapitler. Limfjordsegnen specifikt er ikke et sted, der indgår i bogens flyvende landkort over flydende steder.  

Sørensen, Knud: Digterne omkring Limfjorden. En rundtur til stederne. Gyldendal, København 2002. En fin, kortfattet introduktion til Limfjordens forfattere før og nu. Bogen er formet som en meget konkret udformet tur rundt til de steder, som forfattere har levet i og skrevet om. Bogen udmærker sig ved den konkrete turplan og ved at have så mange Limfjordsforfattere med. Forfatterportrætterne er korte og anekdotiske, men ofte livfulde og træffende. Bogen er tydeligvis en hovedforudsætning for Hans Edvard Nørregård-Nielsens omtale af Limfjordsforfattere.

Nogle egne bidrag om sted, provins, Limfjordsforfattere, hjemstavnlitteratur og folkelige bevægelser   

Gemzøe, Anker: ”Ida Jessens Hvium-bøger – gerningssted og forbrydelse”, in Ivars Orehovs (red.): Litteratur och Lag. Texter från IASS’s 29:e konferens i Riga och Daudavpils 2012. Riga 2013. (12 s., in print).

Gemzøe, Anker: ”Pager og roser i prosa: Jacobsen og Kierkegaard”, in Bjarne Troelsen og Ulla Thøgersen (red.): Filosofi, kunst og etik. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2012 (12 s., in print).

Gemzøe, Anker: ”Dissonanser i J. P. Jacobsens poesi og prosa”, in Jacobseniana. Skrifter fra J. P. Jacobsen Selskabet, nr. 5, 2011, s. 3-50.

Gemzøe, Anker: ”Per Pettersons Ekkoland – Danmark. Nordjyllands genlyd i en norsk forfatters værk”, in Per Erik Ljung (red.): Transformationer. Valda texter från International Association of Scandinavian Studies (IASS) 28:e konferens i Lund 2010, Centre for Scandinavian Studies Copenhagen-Lund (CSS), CSS Acta Series I, Series editor: Mats Jönsson, Lund 2011, s. 327-336.

Gemzøe, Anker: ”En hjem-Stauns historie – Jens Smærup Sørensen: Mærkedage. En historie”, in Dansk Noter nr. 3, 2008, Dansklærerforeningen, s. 6-13.

Gemzøe, Anker: ”Grænser i Helle Helles roman Rødby-Puttgarten”, in Zilliacus, Clas, Grönstrand, Heidi og Gustafsson, Ulrika (red.): Gränser i nordisk litteratur/ Borders in Nordic Literature, Vol. I-II, Åbo Akademis förlag, Åbo 2008, Vol. I, s. 342-352.

Gemzøe, Anker: “Der Ton der Stadt und der Duft des Waldes: Johannes V. Jensen: Intermezzo (1899), Skovene (1904) und Skovene (1910), in Jørgensen, Aage og Rossel, Sven Hakon (red.): ”Gelobt sei das Licht der Welt…” Der dänische Dichter Johannes V. Jensen. Eine Forschungsanthologie. Praesens Verlag, Wien 2007, s. 83-110.

Gemzøe, Anker: ”Tid og rum i Bachtins værker”, in Nina Møller Andersen og Jan Lundquist (red.): Smuthuller – Perspektiver i dansk Bachtin-forskning, Rævens Sorte Bibliotek, Forlaget Politisk Revy, København 2003, s. 63-88.

Gemzøe, Anker: "Springets poetik. Mytens metamorfose", in Jørgensen, Aage og Andersen, Anders Thyrring (Red.): Et Spring ind i et Billede. Johannes V. Jensens mytedigtning, Odense Universitetsforlag, Odense 2000, s. s. 139-160.

Gemzøe, Anker: “Forvandlinger i Johannes V. Jensens myte “Kondignogen”, in Heitmann, Annegret og Hoff, Karin (Red.): Ästhetik der skandinavischen Moderne. Bernhard Glienke zum Gedenken, Beiträge zur Skandinavistik, Bd. 14, Peter Lang, Frankfurt a.M. 1998, s. 135-155.

Gemzøe, Anker: Arbejderkultur 1870-1924. En antologi, skrevet og redigeret sammen med Agger, Gunhild, Forlaget Medusa, København 1982. Heri Edvard Søderberg: ”Danmark”.