Anker Gemzøe

I det følgende præsenteres gennem bokstekster Limfjordsbilledet hos nogle forfattere, som ikke er taget særskilt op i det foregående.  Formålet er at vise Limfjordsbilledets betydning hos en bredere kreds af Limfjordsforfattere.

Thit Jensen

Gerd. Det tyvende Aarhundredes Kvinde (1918):
Bull vilde gerne i Vandet, og Pastor Palludan fulgte ham til Præstegaardens Badehus. Gerd stod oppe i sit Vindue med sine Arme over den store Kat i Karmen, hun saa hans vaade, glatte Isse kløve Vandet, hans Hoved løftede sig paa den stærke Hals, han svømmede med Kræfter som en Hest – udad – udad – er han gal – vil han svømme helt til Himmerland –/ Den store Kat løfter forbavset Hovedet og ser med gule Øjne op, Pupillen ligner et kinesisk Bogstav – Gerd har krammet sine Hænder fulde af dens Skind, og hun slipper den først langsomt igen, idet Bull langt ude i Fjorden vender og kommer tilbage./ Endnu en Tid bliver Gerd staaende – Lærkerne hænger som Spindeltraade ned fra Himlen og synger, saa Altet synes et eneste stort Fuglebur, Frøerne gurgler i de smaa Søer dernede i Engbredden, og Motorbaadene punsler – flere og flere kommer de hjem rundt om fra, og Støjen lyder som den kom fra et Skibsværft. – Den store Kreaturbaad, der gaar fra Nykøbing, er let at kende fra de andre, den skrukker som en Høne. Fjorden, der før var et eneste spejlblankt saa langt den kan ses, begynder ud for Kroen at trække over med Skimmel, det er Nattevinden, der kommer om Hjørnet ude fra Snævringen.

Hans Kirk

Fiskerne (1928):
Silden kom. Tidlig om morgenen, mens luften endnu var grå, drog mændene ud at røgte. Fjorden var mørk og blank, de natlige skyer spejlede sig koldt i den. Men når sildene blev øst ind i båden, strålede de af farvepragt. Sølv og purpur, røde og blå skygger, og fra den levende bunke i båden stod en regn af glinsende skæl. Det var et stykke af en regnbue, man havde fået i sit net./ Inde over engene lå tågen hvid og dampende, og i landsbyen steg røgen fra skorstenene. På broen stod eksportøren og vejede silden op og slog dem i kasser.

Gunner Gersov

Nederlagenes by (1950) – tredje bog i en romantrilogi, hvis to første dele hedder Drømmen om Regnbuen (1942) og Det kan koste dit Liv (1943):
Den lange dybe fjord, som havn og by er vokset op ved, har altid draget ham med en sær magt. Han føler kraften fra den som baade angst og fryd. Han føler sig udvidet og stærk, naar han betragter det store roligt glidende vand. Han føler sig som medejer af en større verden, som fjordens flodagtige vandvej viser ud imod. […] Lige fra barndommen har han kendt synet af fjorden. Han har stjaalet sig derned og bygget hule i en sandskrænt ved bredden. Han har set de to første mennesker stige op af fjordens skum efter den store vandflod. Han kaldte dem Nordenfjords og Søndenfjords, og han saa dem stryge skummet af sig staaende forpustet efter fødslen paa hver sin strand, og han ærgrede sig over at ingen tog hans fortælling for gode varer, men hævdede en anden skabelsesmyte, som baade var daarligere og mere usandsynlig. Og han har set regnbuen forbinde det gennemskårne fjordland med en straalende bro, som Nordenfjords og Søndenfjords forsøgte at benytte, førend de fandt paa at krydse fjordstrømmen svømmende, og derved saa at vandvejen ikke var skabt for at adskille./ Siden, da han kom til byen, lærte han havnen at kende, dens lange kajer, dens fremmede og hjemlige skibe, dens stærke liv. 

Jacob Paludan

Jørgen Stein I-II (1932-33):
Befriet søgte Jørgen ned til Havnen, hvor Solen, der var gaaet ned bag den aabne Limfjord, havde efterladt som en sidste Rest af Dagen et svagt olieagtigt Skær, der lyste gennem Statsbanebroens Jernfletværk. Fabrikkerne laa med glødende Vinduer, Fjordvandet stor højt mellem Bolværkerne og var i Aften saa levende, krapt og uroligt; det syntes at mumle om den kommende Mørketid, hvor det paany skulde prøve Kræfter med Ponton’ernes sukkende Jernkæder. Ak. Om du Hjerte har, flyende Sol - -.